ELYSION – Fredag 15. marts 2019 kl. 19:00

DKK 85,00

Udsolgt!

Varekategori:

Beskrivelse

I en verden truet af klimaforandringer og sorte fremtidsprognoser, kæmper forældre for at kunne give deres børn en fremtid. I Vesten er det nyeste teknologiske hit at lægge børn i hypersøvn, så de kan drømme sig igennem en sorgløs tilværelse i den virtuelle parallelverden Elysion.

Målet er at hele verden en dag skal kunne ligge i hypersøvn, så man på den måde kan sikre menneskeheden. I forestillingen følger vi de to venner Liam og Ruben fra de som tiårige vågner op i Elysion uden nogen erindring om den verden, de kommer fra.

I den computerspilslignende drømmeverden går tiden i fast forward og vi følger børnenes lykkelige opvækst. Idyllen i Elysion bliver dog forstyrret, da en gruppe hacktivister i den virkelige verden forsøger at trænge ind til dem. Den ekstremt ressourcekrævende hypersøvn ødelægger planeten og der er ingen chance for, at andre end Vestens børn nogensinde vil have chancen for at leve i Elysion.

Hacktivisterne sætter deres lid til Liam som den udvalgte insider, men ingen i Elysion, end ikke Ruben tør give afkald på deres velkendte overflodsliv for en usikker fremtid, og Liam må nu finde ud af, hvor langt han vil gå i kampen for at gøre det rigtige.